Tivoli Friheden åbner igen

Tivoli Friheden i Aarhus åbner i morgen fredag den 29. maj 2020

Tivoli Friheden følger i forbindelse med åbningen af parken myndighedernes vejledninger og krav. Men de går også foran, og jeg havde i går, i et tæt samarbejde med Stratum, den glæde at uddanne parkens corona officials. En ny funktion, der er sat i verden for at rådgive, vejlede og om nødvendigt at tilrettevise gæsterne for at begrænse smittespredningen, så besøgende med ro i maven kan gæste Tivoli Friheden.

Det var en fornøjelse af arbejde med både Stratum og parkens ledere og medarbejdere, der gik til opgaven med stor entusiasme.

Uddannelsen blev afsluttet med en test, som alle deltagere bestod.

Jeg ønsker Tivoli Friheden held og lykke med åbningen og er sikker på, at de nye corona officials er klar til at yde den rette service til alle besøgende.